Bemærk: Der kan gælde særlige regler for den ejendom du bor i. Tjek altid din ejendoms specifikke beboermappe, inden du borer. Du finder den her.
*Vigtigt! Har din bolig rå betonvægge, rå betonlofter, rå betonsøjler, træsøjler eller trævægge? Så må du ikke bore i dem.
Inden du hænger hylder, lamper eller billeder op, er det en god idé lige at tjekke, hvilken type væg du borer i. De fleste boliger har enten gipsvægge eller mursten/beton, og metoden er derfor også lidt forskellig.
Start derfor med at tjekke væggen – lyder den hård og ”død”, er det sandsynligvis beton eller mursten. Dertil kan du også bruge følgende som rettesnor:
- Ydervægge er ofte beton eller mursten
- Vægge mellem lejligheder er næsten altid beton
- Indvendige skillevægge er ofte gips eller porebeton
Hvis du stadig er i tvivl, så test med et lille bor:
- Beton/mursten: Boret møder tydelig modstand og “knaser”.
- Gips: Boret glider nemt igennem.
- Stadig i tvivl? Kontakt driften via Dalux Appen (har din ejendom ikke Dalux, finder du kontaktinfoen på din ejendoms beboerside).
Sådan borer du i beton/mursten:
Disse vægge er hårdere end gips, men til gengæld super solide til tungere ophæng.
Du skal bruge:
- En slagboremaskine eller borehammer
- Et murbor
- Rawlplugs egnet til formålet
- Skruer
Sådan gør du:
- Mærk stedet op, hvor du vil bore.
- Bor med slagfunktion
- Sæt rawlplug i hullet – den skal sidde helt fast.
- Skru din skrue i – og så er du klar til ophæng.