Når du justerer temperaturen på gulvvarmen – og særligt første gang du tænder for varmen, efter en lang periode uden varme – kan det tage op til 24 timer før den ønskede temperatur er nået.
Netop fordi, at gulvvarmen skal varme hele boligen op, tager det sin tid at nå den indstillede temperatur. Derfor anbefaler vi, at du følger disse trin:
- Skru op på 22 grader i alle rum – vent 4 timer
- Er det forsat for koldt? Skru op på 24 grader - ikke højere - og vent 24 timer.
Når den ønskede temperatur er nået, kan du herefter indstille gulvvarmen til den endeligt ønskede temperatur.
Bemærk venligst: I nogle af vores ejendomme kan temperaturreguleringen være begrænset til 22 grader af hensyn til bygningens miljømæssige krav. Det vil sige, at du ikke kan skrue højere op end 22 grader.
Vigtigt! Skru aldrig termostaten op på mere en 25 grader!
Gulvet – og særligt trægulve – kan tage skade. Træ er et organisk materiale, der udvider sig (eller trækker sig sammen) afhængig af temperatur. Derfor kan for høje temperaturer lave sprækker og revner i gulvet.
Vigtigt! Byt ikke rundt på rumfølerne!
Rumfølere er indstillet til at regulere præcist det rum, de står i. Har du alligevel byttet rundt på rumfølerne, kan du tjekke om den oprindelige lokation står bagpå eller forsøge at finde tilbage til det rette rum ved at måle temperaturen i hvert rum med et almindeligt rumtermometer. Rumføleren med samme temperatur på displayet føres tilbage til sin oprindelige plads.