MØNTMESTERHUS

Maskinerne er i fuld gang på den gamle ISS grund i Nordvest og ultimo 2022 kan de første beboere flytte ind i en af de nye moderne kvalitetsboliger, der er under opførsel mellem Rentemestervej og Møntmestervej.

OMRÅDET

Nordvest er flere gange blevet udråbt til den næste smarte bydel i København og området omkring Møntmesterhus har fart på. Her bygges og renoveres og nye kreative erhverv, kulturelle tilbud,  spisesteder og kaffekæder skyder op.

Her bliver man nabo til byens bibliotek og kulturhus der bl.a. rummer koncertsal og kreative værksteder.

Flere gode indkøbsmuligheder findes lige rundt om hjørnet og i stueetagen mod Tomsgårdsvej kommer der et nyt supermarked.

Rentemestervej er planlagt til en af Københavns grønne cykelruter og der er god offentlig transport i nærområdet

BOLIGERNE

Boligerne varierer fra 2- 5 værelses lejligheder og i gårdrummet vil der være rækkehuslignende boliger i 2 plan. For at skabe et godt samspil med kvarterets rå, moderne og klassiske bygninger er ejendommen tegnet af 3 forskellige arkitekter; KJÆR & RICHTER, WERK samt KANT, det giver en inspirerende bebyggelse med 3 forskellige udtryk som sammen skaber en smuk helhed.

Møntmesterhus bliver DGNB guld certificeret, som er med til at sikre at der fra start implementeres langtidsholdbare løsninger af høj kvalitet og optimeret indeklima til gavn for beboernes sundhed og trivsel.

Boligerne indrettes med altan eller terrasse. På ejendommen mod Møntmestervej etableres der desuden tagterrasser med pavilioner til glæde for beboerne. Der kommer en taghave mod Tomgårdsvej og et hyggeligt gårdrum der også indbyder til naboskab. Gennemgående for boligerne er at de er velindrettede, holdt i lyse materiale og der er lagt vægt på et godt lysindfald. Der installeres fuld hårde hvidevare pakke og klædeskabe i værelserne.

Udlejningen forventes at starte sommeren 2022. Ønsker du at blive holdt opdateret med bl.a. nyheder og udlejningsstart kan du skrive dig op på interesselisten nedenfor