Previous
Next

MJØLNERPARKEN

NREP har sammen med Industriens Pension sagt ja til at blive ejer af to ud af Mjølnerparkens fire karréer. De eksisterende boliger bliver renoveret samtidig med der også opføres nye boliger. De første indflytninger forventes i 2023.

HJERTET AF NØRREBRO

Mjølnerparken har med sin centrale placering i hjertet af Nørrebro mange kvaliteter, og vil henover de kommende år gennemgå en forandring, hvor målet er at omdanne Mjølnerparken til et trygt, åbent og attraktivt kvarter.

En vigtig del i forandringen bliver bl.a. et nyt cafe- og butiksstrøg, som skal fungere som et københavnsk bymiljø for både beboere og besøgende.

Boligblokkenes stuefacader åbnes ud mod et bredt fodgængerområde, og med den nye handelsgade, bedre boliger og Cityringen som nabo tror vi på, at området vil hænge bedre sammen med resten af København, fysisk og stemningsmæssigt.

NREP vil sammen med Bo-Vita, Københavns Kommune og andre aktører sikre udviklingen af området og forventningerne er at skabe en positiv udvikling og tiltrække engagerede beboere og nyt liv, sådan som helhedsplanen for området lægger op til.