LUNDEN I UN17 VILLAGE – ET MODERNE BOFÆLLESSKAB FOR DIG OVER 45 ÅR
Lunden er en del af UN17 Village, der som det første byggeri nogensinde inkorporerer alle FNs 17 verdensmål i én landsby. I UN Village har vi skabt en landsby med forskellige boligtyper, der imødekommer beboere på tværs af generationer, interesser og skiftende familiemønstre.
I dette moderne bofællesskab for beboere over 45 år, finder du helt unikke rammer, der er skabt til at give både fysisk og mental livskvalitet. Her skal du have lyst til at engagere dig aktivt, og lade naboskab blive til fællesskab.
I Lunden er der 66 boliger, og der er plads til, at fællesskabet kan udfolde sig i de mange fællesfaciliteters, som værksteder, fælleskøkken og bibliotek.
Udlejningen starter i januar og de første lejligheder er klar til indflytning i juni 2023.
BLIV EN DEL AF FREMTIDENS LANDSBY I ØRESTAD
Vi lever længere og sundere, når vi kommer hinanden ved. Derfor har vi i Lunden skabt nogle helt unikke rammer til et aktivt fællesskab. Boligerne i Lunden er på 1-3 værelser og er en anelse mindre end den gennemsnitlige københavnerbolig. Til gengæld er der mange lækre fællesfaciliteter og fællesarealer, hvor fællesskabet kan folde sig ud, og I kan bygge relationer på tværs af etager.
Vi har kræset for detaljerne og fælleslokalerne er smagfuldt og hyggeligt indrettet, så du og dine naboer kan føle jer hjemme. Der er fælleskøkkener på hver anden etage. Herfra kan du tage trappen til de øvrige opholdsarealer med tv-stue, lounge, møderum, bibliotek og atelier, som er fordelt på etagerne.
HER FÅR DU NATUR, BÆREDYGTIGHED OG SPIRENDE FÆLLESSKAB
UN17 Village har en enestående beliggenhed på spidsen af Ørestad Syd, hvor du har nem adgang til de vidtstrakte naturarealer på Kalvebod Fælled.
Her bor du i en af verdens mest bæredygtige landsbyer med forskellige boligtyper, der passer til skiftende livssituationer. Kendetegnet for området er fokus på fællesskab og sammenholdet i landsbyen på tværs af generationer.
INFORMATION OM LUNDEN
- Forventet start på udlejning januar 2023
- Forventet indflytning juni 2023
- Tegnet af Lendager Group, Sweco architects og SLA
- Vi arbejder på at opnå følgende certificeringer: DGNB Platin eller guld og Hjerte certificering
- FNs 17 verdensmål implementeres i byggeriet
- 100% elektricitet fra vedvarende energikilder
- 66 lejligheder
- 1-3 værelses lejligheder
- Mulighed for leje af parkeringsplads i kælder
- Fælles tagterrasse, fælleskøkken, TV-stue, bibliotek mm.
Byens bedste beliggenhed
Når du flytter ind i en af de lækre, moderne lejeboliger i Fælledkarréen, har du alting i nærheden.
- 550 m. til Vestamager metrostation
- 400 m. til Amager Fælled
- 1.1 km. til Fields
- 500 m. til Dinos Legeland